SimplexUno ApS

Byggeentrepriser

Rådgivning 

Byggematerialer

 

SimplexUno ApS

Vi udfører egne byggeentrepriser og rådgivning (tekniske opgaver, QHSE og procesoptimering). Vi er en international virksomhed med kontor i København og Warszawa og vi har særligt fokus på at skabe et stærkt samarbejde mellem vores danske kunder, os og vores udenlandske samarbejdspartnere/underentreprenører. Det opnår vi bl.a. gennem et stort lokalkendskab og en effektiv koordination og integration af de forskellige forretningskulturer, standarder og normer. 

En stærk portefølje af serviceydelser og digitale værktøjer understøtter vores opgaveløsning.

Nyheder

BIM-konference Warszawa

November 2017.

Vi tror på og satser stort på digitale løsninger til byggebranchen og deltog derfor i BIM-konferencen i Warszawa, med blandt andet en interessant præsentation af Jesper Boye Andersen fra Bjarke Ingels Group BIG, om anvendelsen af BIM i forbindelse med projektering af Amager Bakke.

Maler, malerarbejde, billig maler, flisearbejde,

Building Green København 2017

November 2017.

Vi gæstede Buidling Green 2017 i København om bæredygtigt byggeri og fik meget godt med hjem, herunder gode kontakter for vores bæredygtige løsninger og byggematerialer. 

 

Droner, droneinspektion, droner i byggeriet,

Droner til inspektionsopgaver

Oktober 2017.

SimplexUno Consulting kan snart tilbyde droneinspektion til byggeri og industri i både Danmark og Polen. Kontakt os for at høre mere om hvilke inspektionsopgaver vi kan udføre for jer. Kontakt Flemming Rindshøj, mobil 40 76 57 89.

Ingeniørpraktikant Warszawa

August 2017.

Vi byder velkommen til Wojciech Basiuk, som er ved at færdiggøre sit studie som civilingeniør på Warsaw University of Technology. Han skal fremover hjælpe os med tilbud, ingeniøropgaver, identificering af nye underentreprenører og implementering af nye forretningsområder og teknologier.

Maler, malerarbejde, billig maler, flisearbejde,

Sydbank hovedkontor København

Juni 2017.

Vi har vundet malerentreprisen i forbindelse med renovering af Sydbanks smukke hovedkontor i København. Arbejdet starter senere i juni.

 

murerarbejde, murer, malerarbejde

Ny sag - 108 lejligheder Birkerød

Maj 2017.

Vi har fået en ny spændende sag, murerentreprisen for Teglgårdshusene Birkerød. Vi skal udføre toiletkerner og andet murerarbejde i 108 ny-etablerede lejligheder i renoveringsprojekt. Arbejdet starter i maj/juni.

Ny opgave i Hvalsø

April 2017.

Vi har vundet en ny spændende maleropgave i Hvalsø v. Roskilde. 47 nye lækre lejligheder på Søtorvet. Vi starter i maj. 

Maler, malerarbejde, billig maler, flisearbejde,

Jobmesse i Warszawa

April 2017.

Vi søgte efter fremtidens ingeniørtalenter på jobmesse på Warsaw University of Technology/construction og oplevede stor interesse for job og praktikophold hos os blandt de polske ingeniørstuderende.

 

murerarbejde, murer, flisearbejde

Solvangskolen afsluttet

Februar 2017.

Maler- og murerentreprisen på Solvangskolen i Farum er afsluttet med et meget tilfredsstillende resultat.

Nyt projektkontor i Warszawa

November 2016.

Vi vokser og åbner derfor nyt og større kontor i Warszawa pr. 1. december. Sammen med kontoret i København, kan vi fremover tilbyde kunder og samarbejdspartnere endnu bedre service og vores medarbejdere bedre faciliteter.

Maler, malerarbejde, billig maler, flisearbejde,

Ny opgave på Solvangskolen i Farum

September 2016.

Vi har vundet en ny opgave på Solvangskolen i Farum, der skal udbygges. Vi står for alt inden- og udendørs malerarbejde, samt flisearbejde i toiletarealer. Arbejdet er påbegyndt. Hovedentreprenør: Adserballe & Knudsen A/S.

 

murerarbejde, murer, flisearbejde

Mureropgave Lille Værløse Skole

September 2016.

Vi har udført en mindre opgave på Lille Værløse skole, der bl.a. omfattede muring af gavlafslutning efter løft af tag i forbindelse med en efterisoleringsopgave.

Ny ordre til SimplexUno ApS

Juli 2016.

Sammen med vores samarbejdspartnere har vi fået til opgave at udføre bl.a. flisearbejde i baderum på renoveringsprojektet Vognvænget i København. Arbejdet er påbegyndt. Ordren er på ca. kr. 2 mio. kr. Hovedentreprenør: Adserballe & Knudsen A/S.

Betonelementer og fiberbeton

Juli 2016.

Vi har indgået samarbejde med leverandør af præfabrikerede betonelementer, sandwichelementer, cuber, cobiax-letvægtsløsninger og fiberbeton. Vi tilbyder projektering, produktion, levering og montage.  

 

AL Bank-projektet - blev en succes!

Juni 2016.

24. juni afsluttede vi arbejdet på AL Banks hovedkontor i København. Produktion og montage af 300 m. stålværn m. glas og 400 el-styrede solafskærmninger. Stort tillykke til vores dygtige team.

Anpartselskab

Januar 2016.

SimplexUno pr. 21. december 2015 omdannet til et anpartselskab (ApS). Nyt CVR er 37314862. Samtidig har vi delt vores aktiviteter op i SimplexUno Consulting ApS og SimplexUno Construction ApS.

I gang i København

November 2015.

Vores team er i fuld gang med montering af stålværn på AL Banks hovedsæde i København. Første etape blev udført 35 % før aftalt tid og med ros for kvaliteten fra både hovedentreprenør og bygherre. Godt gået!  

 

Opstart af produktion

November 2015.

Produktion af rustfri stålværn er opstartet i Polen. De 3 m meter lange del-værn transporteres herefter til København og monteres direkte på kontorbygningens svalegange. Hver svalegang har en samlet længde på ca. 32 m. 

Nyt kontor i København

September 2015.

Vi har fået nyt kontor i Danmark. Vi glæder os til at byde kunder og samarbejdspartnere velkomne i vores nye og lyse lokaler på Strøget i København. Lokalerne er en del af et kontorfællesskab og ligger på adressen Frederiksberggade 30, 3. sal, 1459 København K.

Stålværn AL Bank

Juli 2015.

Vi har vundet ordren på levering og montage af 200 m rustfrit stålværn m. glasindfatning. Bygherre er igen AL Bank og opgaven udføres for Adserballe & Knudsen i samarbejde med polske PE-GAZ. Ordren er på godt 1 mio. DKK.

 

Ny ordre AL-Bank

Juli 2015.

SimplexUno har indgået en ny kontrakt med Adserballe & Knudsen A/S der omfatter levering af el-styrede solafskærmning til AL-Banks hovedsæde i København. Kontrakten er på godt 1 mio. DKK og udføres i samarbejde med en af vores polske leverandører og en dansk partner, der står for montagen.

Endnu bedre rådgivning

Maj 2015.

Vi har indledt samarbejde med Investors' and Exporters’ Assistance Center for region Vestpommern i det nordvestlige Polen. Dermed kan vi tilbyde endnu bedre rådgivning om muligheder og økonomiske fordele for danske virksomheder, der ønsker at etablere sig i regionen.

Byggematerialer Polen

Maj 2015.

Vi udvider løbende vores portefølje af leverandører til byggebranchen. Vi har netop indledt samarbejde med en producent af konstruktioner i rustfrit stål, bl.a. balustre, trapper, afløbsriste og altaner. Vi auditerer og kvalitetskontrollerer selv alle vores godkendte leverandører.