AL Bank's hovedsæde - København

Renoveringsprojekt - AL Banks hovedkontor, Vesterbrogade 5 - i hjertet af København.

Den 12 etager høje modernistiske bygning fra 1950-52, kendt som Panoptikonbygningen, er tegnet af arkitekterne Mogens Jacobsen og Alex Poulsen.

Projektet omfattede projektering, produktion og montage af stålværn, samt levering af el-styret solafskærmning

Der blev monteret ca. 280 m. stålværn i syrefast rustfrit stål med transparent sikkerhedsglas på de øverst 4 etager, samt tagetagen. Alle stålværn blev produceret på fabrik og transporteret i sektioner på ca. 3 m., hvorefter det blev svejst og færdigmonteret på etagerne.

Vi genanvendte de eksisterende stålrør til fastgørelse på søjlerne. Konstruktionen på tagetagen blev forstærket i forhold til arkitektprojektet, pga. vindbelastnigen og ønsket om en hældning af værnet på ca. 10º. 

Projektet blev færdiggjort i 3 etaper og hver gang afsluttet før aftalt tid.

Vi leverede derudover ca. 400 stk. solafskærmning af typerne Markisolette MR120 og ZIIP120 (screen). Alle med Somfy-motor, og automatisk styring via vindmåler på taget. 

 

Fakta

Totalentreprenør  Adserballe & Knudsen A/S

Underentreprenør  SimplexUno ApS

Bygherre                   AL Bank

Arktekt                  TNT Arkitekter

Sagsansvarlig    Flemming Rindshøj

Entreprisesum       ca. 2,1 mio. DKK

Udførelsesperiode  November 2015 - juni 2016